Poul Vistisen har siden oktober 2021 fungeret som salgschef hos jpbc.
Poul Vistisen blev i 2020 ansat som teknisk sælger for pladebearbejdning, men har siden oktober 2021 stået i spidsen for hele salgsteamet hos jpbc.
– Vores branche er under konstant udvikling og forandring, så det handler om at være tæt på kunderne og forstå deres behov. Det får jeg nu endnu større mulighed for som salgschef, udtaler Poul Vistisen.
Poul Vistisen har rødder i branchen og ved hvad det handler om. Han er uddannet klejnsmed, og har en bred og salgs- og produktionserfaring både i praksis og på ledelsesniveau.
Poul Vistisen kommer fra Sparkær, hvor han bor med sin kone Line og deres to snart voksne børn. Fodbold har en stor plads i dagligdagen, og arbejdet med resultatorienteret teamwork er på ingen måde uvant for Poul, der igennem flere år har leveret topresultater i rollen som Seniortræner hos Sparkær IF.
– Vi skal fortsætte den positive udvikling, vi har haft de seneste mange år. Vi skal blive ved med at lytte til kundernes ønsker og følge med i udviklingen, så vi fortsat møder dem, der hvor de er. Det er en spændende rejse, som jeg ser frem til at blive en endnu større del af, slutter Poul Vistisen.