Den 8. juni blev Gunnar Balles Maskinfabrik i Rødkærsbro erklæret konkurs. En måned senere overtog vi hos jpbc, konkursboet og sikrede dets fortsatte drift.
Vores direktør, Henrik Høgh, der selv blev udlært som maskinarbejder hos Gunnar Balles Maskinfabrik, er ked af konkursen. Han udtaler: “Det er en lokal virksomhed, der har eksisteret i 56 år, og det ville være synd bare at lukke den ned og ødelægge den, hvis vi har mulighed for at fortsætte driften. Vi skal værne om vores lokalsamfund og sikre, at vi har arbejdspladser, der gør det attraktivt at bo i en lille by som vores.”
Men det er ikke kun det lokale aspekt, der har motiveret til overtagelse af konkursboet. Henrik Høgh forklarer: “Det skyldes selvfølgelig også nogle muligheder set med min virksomheds øjne. Der er nogle ekstra kvadratmeter, jeg kan udnytte med det samme, da vi i øjeblikket har store pladsproblemer. Der er også flere dygtige og kompetencerne medarbejdere, som ikke er lette at finde. Vi har taget 10 ud af 17 medarbejdere med os. Derudover har vi fået adgang til gode kranfaciliteter, som vi ikke havde tidligere og som har gjort, at vi har været nødt til at afvise opgaver på grund af vægtbegrænsninger.”
Nye kompetencer
Mod overtagelsen får vi hos jpbc en kapacitetsudvidelse inden for vores kernekompetencer, især inden for skæring. Gunnar Balles Maskinfabrik tilbød blandt andet vandskæring af både 2D- og 3D-materialer, hvilket er en ny kompetence for jpbc. Det samme gælder laserskæring i 4×2 meter, som vi tidligere har outsourcet til Gunnar Balles Maskinfabrik.
Én virksomhed
Selvom vi hos jpbc nu har flere bygninger ned ad Frederiksgade, er det vigtigt for os, at det er én samlet virksomhed og ikke en opdeling mellem dem og os. Vi lægger stor vægt på at lære af hinanden og at have fælles fokus på opgaverne. Derfor har vi valgt at opretholde flere adresser, selvom der kan være udfordringer med intern transport.