– Bliv en vigtig del af vores stærke team hos jpbc
Vil du arbejde med den nyeste teknologi inden for svejsning og automation – og være en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden og skaber resultater sammen?
Hos jpbc søger vi en engageret operatør/programmerer til vores svejserobotter. Du bliver en central spiller i et team, der sætter en ære i at levere topkvalitet til vores kunder – hver gang.
Vi er en stabil og innovativ virksomhed med en topmoderne maskinpark inden for plade- og rørbearbejdning. Her får du både tryghed, gode kollegaer og mulighed for at udvikle dine kompetencer i takt med teknologien.
Vi forestiller os, at du
Din baggrund er som udgangspunkt ikke afgørende – du kan være smed, maskinarbejder eller værktøjsmager, eller du kan være ufaglært, men have hænderne godt skruet på, et positivt drive og lysten til at lære.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er teknisk interesseret og nysgerrig på ny teknologi
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dit arbejde
- Trives med variation, omstillinger og nye udfordringer
- Er en positiv holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde dig
- Grundig oplæring i programmering og betjening af svejserobotter
- Mulighed for at arbejde med avanceret robotteknologi og nyeste udstyr
- Et spændende job med stor variation og korte serier
- En dynamisk og uformel arbejdsplads med gode kollegaer, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i fokus.
- Gode ansættelsesforhold, herunder:
- Pensions- og sundhedsordning
- Frokostordning
- Massageordning
Er du vores nye kollega?
Hos jpbc vægter vi godt håndværk højere end en velskrevet ansøgning. Derfor er du altid velkommen til at ringe for en uforpligtende snak om jobbet. Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere, så kontakt Torben Bering, produktionschef, på telefon 81 75 15 47.
Send din ansøgning og CV til: job@jpbc.dk
Ansøgningsfrist: 15. september 2025
Læs mere om robotsvejsning hos jpbc her →
Lær os at kende
Hos jpbc er vi 100 % underleverandør/samarbejdspartner indenfor plade- og rørbearbejdning. Vi har stor erfaring indenfor blandt andet laserskæring, stansning, bukning og svejsning.
Med en Velassorteret maskinpark og et produktionsareal på mere 14.000 m2 i Rødkærsbro samt vores nyåbnede rørlaserafdeling i Odense, kan vi varetage stort set alle opgaver indenfor rør- og pladebearbejdning i alle materialetyper – fx almindeligt stål, højstyrkestål, rustfrit stål, aluminium, kobber og messing.
Vi har siden 1986 vokset os til at være en underleverandørvirksomhed, der kan påtage sig alle typer af opgaver indenfor plade-og rørbearbejdning. Vi har fart på, og er en virksomhed i udvikling – og vi brænder for det, vi laver.
Se meget mere om os på vores hjemmeside. Du kan også finde os på både Facebook og LinkedIn.